Nu igen referater fra bestyrelsesmøder

Bestyrelsen meddeler:

Vi har modtaget forespørgsler fra enkelte medlemmer om at offentliggøre referater fra bestyrelsesmøderne – og det har vi nu valgt at gøre, fordi vi ikke vil beskyldes for at have hemmeligheder. Men referaterne er ment til internt brug, ikke til offentliggørelse, og det kan derfor være svært at forstå sammenhængen, når man ikke har deltaget i mødet. Referaterne fremkommer ved at vi optager mødet, og så lader en AI lave et referat. 

Se referatsiden

Medlemsmøde om nye vedtægter

Alle medlemmer  har i dag pr. e-mail modtaget nedenstående invitation til medlemsmøde. Hvis ingen e-mail er registreret i digelaget kan medlemmet forvente en papirudgave i postkassen snarest. 

 

Indlæg fra Anne-Mette

Vi har modtaget et indlæg fra Anne-Mette, Engbakken 3, som har været til mødet Digedagen 2025 arrangeret af Kystdirektoratet. Og vi skal alle være nysgerrige og søge inspiration, her hvor vi står overfor både nødvendig renovering af diget og ændring af  vores forældede 102 år gamle vedtægter. Indlægget gengives nedenfor

————————————————————————————————-

Til hvem dette må interessere

Da jeg til drøftelsesmødet igår blev forhindret i at udtrykke min mening og stille mine spørgsmål vælger jeg at fremsende, hvad jeg i de seneste uger har erfaret.

På møde arrangeret af kystdirektoratet den 20. ds. blev der orienteret om holdbarhedsundersøgelser af alle ældre diger i DK, som udstukket fra accelerationspuljen. Accelerationspuljen kan læses på facebook Os på Skuldelev strand. Her er sat en del af kr 246 mill af til “helbredstjek” af diger i DK med efterfølgende rådgivning om forbedring af “helbredet”. Desuden var der oplæg ved Slagelse Kommune om nyligt indviede og igangværende fælleskommunale dige projekter med bidragsfordeling inkluderet. Og det er her jeg er sent ude med min information, men jeg kan ikke informere andre førend jeg selv er informeret. 

Det er meget læsestof, der følger, og finder man det irrelevant så slet blot min fremsendte mail. 

Venlig hilsen Anne-Mette
Engbakken 3

Fra Digedagen 2025  https://kyst.dk/kommuner/digedag-2025

Vedtægter kommunalt fællesprojekt i Slagelse  vedtaegt-for-digelaget-vaerftet-webtil slagelse

Arbejdet med nye vedtægter

Referat mv. fra mødet 29.nov


Som oplyst senest i Nyhedsbrev fra aug.2025 arbejder vedtægtsgruppen ihærdigt med at udarbejde et sæt nye vedtægter, som kan samle det nødvendige flertal på en kommende generalforsamling.

Først lige: hvem er gruppen – det er: Jørgen Fischer, Thomas Thomsen, Sebastian Christensen, Timmo Ritzau, Jim Staal, Anne Moore og Bent Bjerregaard.

Den absolut vigtigste paragraf er §4 Parts- og udgiftsfordeling, som medfører, at nogle medlemmer skal betale mere end andre, hvilket udvalget finder rimeligt ud fra en oversvømmelses risiko. Der opereres med bebyggede “våde”, “halvvåde” og “tørre” matrikler uden beskyttelse af vores dige.  

Udvalget har sammen med bestyrelsen fundet det rimeligt særskilt at informere gruppen af “våde” matrikler, som alle vil blive pålagt en større udgift end den solidariske fordeling, som vi har været vant til.

Der er i alt 18 “våde”, som er inviteret til et møde 29.nov. for gennemgang og drøftelse af denne §4. Udvalget håber på forståelse for det nødvendige tiltag, selv om ingen naturligvis umiddelbart er begejstret for at skulle bidrage med mere end andre.

Mere info følger efter mødet med de “våde” – også om den videre proces og inddragelse af alle i det videre arbejde med at få vedtaget et sæt nye vedtægter.