Medlemsmøde om nye vedtægter

Alle medlemmer  har i dag pr. e-mail modtaget nedenstående invitation til medlemsmøde. Hvis ingen e-mail er registreret i digelaget kan medlemmet forvente en papirudgave i postkassen snarest. 

Loading Viewer...

 

Indlæg fra Anne-Mette

Vi har modtaget et indlæg fra Anne-Mette, Engbakken 3, som har været til mødet Digedagen 2025 arrangeret af Kystdirektoratet. Og vi skal alle være nysgerrige og søge inspiration, her hvor vi står overfor både nødvendig renovering af diget og ændring af  vores forældede 102 år gamle vedtægter. Indlægget gengives nedenfor

————————————————————————————————-

Til hvem dette må interessere

Da jeg til drøftelsesmødet igår blev forhindret i at udtrykke min mening og stille mine spørgsmål vælger jeg at fremsende, hvad jeg i de seneste uger har erfaret.

På møde arrangeret af kystdirektoratet den 20. ds. blev der orienteret om holdbarhedsundersøgelser af alle ældre diger i DK, som udstukket fra accelerationspuljen. Accelerationspuljen kan læses på facebook Os på Skuldelev strand. Her er sat en del af kr 246 mill af til “helbredstjek” af diger i DK med efterfølgende rådgivning om forbedring af “helbredet”. Desuden var der oplæg ved Slagelse Kommune om nyligt indviede og igangværende fælleskommunale dige projekter med bidragsfordeling inkluderet. Og det er her jeg er sent ude med min information, men jeg kan ikke informere andre førend jeg selv er informeret. 

Det er meget læsestof, der følger, og finder man det irrelevant så slet blot min fremsendte mail. 

Venlig hilsen Anne-Mette
Engbakken 3

Fra Digedagen 2025  https://kyst.dk/kommuner/digedag-2025

Vedtægter kommunalt fællesprojekt i Slagelse  vedtaegt-for-digelaget-vaerftet-webtil slagelse

Arbejdet med nye vedtægter

Referat mv. fra mødet 29.nov


Som oplyst senest i Nyhedsbrev fra aug.2025 arbejder vedtægtsgruppen ihærdigt med at udarbejde et sæt nye vedtægter, som kan samle det nødvendige flertal på en kommende generalforsamling.

Først lige: hvem er gruppen – det er: Jørgen Fischer, Thomas Thomsen, Sebastian Christensen, Timmo Ritzau, Jim Staal, Anne Moore og Bent Bjerregaard.

Den absolut vigtigste paragraf er §4 Parts- og udgiftsfordeling, som medfører, at nogle medlemmer skal betale mere end andre, hvilket udvalget finder rimeligt ud fra en oversvømmelses risiko. Der opereres med bebyggede “våde”, “halvvåde” og “tørre” matrikler uden beskyttelse af vores dige.  

Udvalget har sammen med bestyrelsen fundet det rimeligt særskilt at informere gruppen af “våde” matrikler, som alle vil blive pålagt en større udgift end den solidariske fordeling, som vi har været vant til.

Der er i alt 18 “våde”, som er inviteret til et møde 29.nov. for gennemgang og drøftelse af denne §4. Udvalget håber på forståelse for det nødvendige tiltag, selv om ingen naturligvis umiddelbart er begejstret for at skulle bidrage med mere end andre.

Mere info følger efter mødet med de “våde” – også om den videre proces og inddragelse af alle i det videre arbejde med at få vedtaget et sæt nye vedtægter.   

 

Materiale generalforsamling 29-03-2025

Så skal vi afsted igen. Nu til ordinær generalforsamling. 

Vi skal igennem en lang dagsorden – og der er mange bilag. Men vi står også i en vanskelig situation og skal træffe afgørende beslutninger, som forhåbentlig får det udfald, at vi kan få en vis tryghed i kampen mod et utæt dige.  Og prognoser om fremtidigt flere og mere voldsomme stormflode truer os, også i Roskilde fjord.

For en time siden så jeg et indslag i TV-avisen med en professor, som via studier af indlandsis og molekyle sammensætning med sikker stemme forudser, at vi indenfor 50-100 år kan forvente, at normal vandstand i Danmark stiger med 1-3 meter. Fan’me uhyggeligt, men den må næste generation tage sig af. Vi tager os af den aktuelle truende situation, ik?

Mød op 29.marts og vær med til at give os alle en vis tryghed mod oversvømmelse af vores område, og når man bor i lavtliggende kystområde må vi alle erkende, at det kræver noget ekstra i budgettet for at opnå denne tryghed.  

Se dagsorden med tilhørende bilag